Min træningsuge uge 32

Bedre sent end aldrig. Her er planen for denne uge

Mandag: Styrketræning – ben, baller, mave og lænd.

Tirsdag: Fri (ordner flytterod)

Onsdag: Styrketræning – arme, skuldre, bryst og øvre ryg + stepfit intro.

Torsdag: Fri (mere flytterod)

Fredag: Styrketræning – ben, baller, mave, lænd.

Lørdag: (Fri, skal til fødselsdag og har været til fest aftenen inden)

Søndag: Styrketræning – arme, skuldre, bryst og øvre ryg.

Så i alt 5 træningspas på en uge. Det er jo helt fint. Men jeg kan godt mærke, at jeg er træt af at være nødt til at have 3 fridage.. Men faktum er, at ting skal flyttes, sorteres og ryddes op. Og selvom det alt i alt ville tage kun 2½ time at gå ned i centeret, træne, bade og så gå hjem igen, så skal min energi og mit fokus bare være et andet sted. Sådan er det jo bare nogle gange:)

Ferie

Der kommer ingen indlæg de næste dage – jeg skal nemlig på ferie. Det er bare teltcamping i Nordvestsjælland, men jeg glææææder mig.

Hav det godt:D

Noget en anden skrev

Jeg fandt et rigtig rigtig godt indlæg på en anden blog, som jeg har fulgt i et stykke tid. Jeg kan ikke skrive det bedre selv, så here goes: http://workwithme.bloggersdelight.dk/2013/07/nar-kost-og-motion-bliver-en-religion/

jeg blev ret glad, da jeg læste dette her indlæg.. Jeg har i øjeblikket kronisk dårlig samvittighed over ikke at træne mere end -4 gange ugentligt. Og det på trods af at jeg både kan se og føle en betydelig fremgang. Og hvorfor så egentlig føle, at det ikke er godt nok, når det virker fortrinligt?

Udover dette ene indlæg, er Anne Sofie også bare en dejlig blogger, som jeg nyder at følge. Så hvis nogle ikke havde opdaget hende, så skubber jeg jer lige i den rigtige retning:p

Mad mad mad.. Uhm..

tumblr_modg62tn0h1rkgqlyo1_500

For mig er sundhed ikke kun at træne og at spise sundt langt det meste af tiden. Det handler i høj grad også om at elske og respektere min krop, og byde den det bedste – også af mine tanker. Det lyder mega hippie agtigt og langhåret, jeg ved det godt. Men jeg er ret sikker på at ens indstilling til ens krop og madvaner kan påvirke ens fremskridt.

Hvis man træner, fordi man hader sin krop, sulter den og tæver løs på sig selv i fitnesscenteret uden at lytte til sin krops signaler, så er den livsstilsomlægning hurtigt ovre. For de færreste kan holde sådan en livsstil ud. Det ER hårdt at tage sig selv i nakken og påbegynde en sund livsstil. Det ER svært og kan også være frustrerende til tider. Men hvis ens mindset er, at man elsker sin krop og derfor vil give den det, der er bedst for den, så er det i den grad lettere at leve af gode, sunde ting. Synes jeg.

Selvfølgelig er det hårdt at træne – meningen er jo, at man presser sig selv lige til grænsen, så kroppen kan forbedre sig. Men hvis man gør det i harmoni med sin krop, og samtidig føler glæden over at mærke sin krop samarbejde og præstere, så bliver det ligefrem DEJLIGT og SJOVT. Indrømmet – nogle dage er det bare hårdt slid. Men langt de fleste dage går jeg altså smilende ud af træningscenteret og har det rigtig godt.

Billedet der mindede mig om, at man ikke skal modarbejde sig krop, men samarbejde med den. Fyld den med sund mad, fordi det giver den næring og energi til at præstere og udvikle sig. Lad være med at sulte den og nægte den brændstof. Selvfølgelig kan det for nogle være nødvendigt at være i kaloriunderskud i en periode. Men så nyd de kalorier, du indtager. Og lad være med at have dårlig samvittighed over dem. De skal være der for at give dig en smuk krop.

– Hippie over ‘n out;)

Jordbær og rulleskøjter

Jeg ligger på sofaen og får jordbær til morgenmad. Jeg holder sommerferie og har iiiingen planer i dag. Jeg tror, jeg vil lokke min kæreste med ud en lang tur på rulleskøjter. For et par uger siden prøvede vi Copenhagen Skate night. Hvor jeg blev så gnaven over at blive skyndet på hele vejen, at vi droppede det efter 2 km. Jeg havde håbet på en hyggelig afslappet tur gennem byen, men måtte hele tiden høre på “kom nu, kom nu kom nuuuuu! I skal kunne røre ved dem oppe foran!!!!!” Råbt med hidsig stemme. Lidt svært når vedkommende foran var et barn, der kunne vælte når som helst, og når folk ikke bare kunne køre ligeud og holde et konstant tempo, men svingede rundt og satte farten op og ned hele tiden. Så vil jeg altså have lov at holde afstand. (Ja, jeg er stadig en liiiile smule bitter;p) Men ikke desto mindre skal det prøves igen. Jeg tror, det er smartere at være foran eller i midten af gruppen. Så bliver man måske ikke skyndet helt så meget på..

Men i dag vil jeg bare ud på en tur med kæreste, tror jeg.. Det bliver dejligt. Og det er hamrende god motion. Det tager ømme baller til et helt nyt niveau for mig:p

Hvis i også vil prøve Skate Night, så tjek datoerne her: www.fns-cph.dk/forside Årets sidste tur afholdes i September, så der skulle være masser af muligheder for at nå det. Jeg tror, det kan være sjovt, hvis man ikke forventer en afslappet hyggetur, og ikke placerer sig bagerst!