Jeg har aldrig før vejet 58 kg. Og sidst jeg vejede 57 kg, da jeg var 19 år gammel, følte jeg mig oppustet og “blævret”. Altså slank men bare alt for blød i det.

Men i dag sprang jeg op på vægten. Jeg gør det ikke særligt ofte, da det jo svinger en del fra dag til dag. Alt efter hvor meget væske man holder, hvor man er i sin cyklus osv. osv. Og vægten sagde 58 kg, og jeg føler mig hverken oppustet eller blævret. Tvært imod er jeg gået en tøjstørrelse ned, siden jeg begyndte at træne. Og det på trods af at jeg spiser meget og ligger i kalorieoverskud hver eneste dag. Siden Januar, hvor jeg begyndte at træne på hold i Fitness World (og begyndte at styrketræne på egen hånd i April), har jeg altså taget 5 kg på. Jeg er meget meget stolt og glad! Til at starte med, måtte jeg lige bekæmpe en gammel følelse af, at jeg absolut ikke skal veje mere end 55 kg, og jeg nåede faktisk at blive lidt ked af det. Men når jeg kigger på mig selv i spejlet, så ser jeg kun gode forandringer og en sundere og stærkere krop. Så skidt være med, hvad min vægt er:)

Desuden kan jeg nu benpresse 130 kg 8 gange (og sikkert mere, hvis jeg havde prøvet), tage 10 armbøjninger, bænkpresse 2×14 kg dumbbells, lave en rigtig pullup (prøv det, det er sværere, end man lige tror) og ikke mindst lade være med at spise chips i næsten 2 uger (tro mig, det er en stor ting for mig!;)

Desuden kan jeg både mærke og se Biceps og triceps. Før kunne jeg ikke mærke eller se den store forskel på, om jeg spændte i armen eller slappede af. Men det kan jeg i den grad nu. Det er jo ikke fordi, jeg har fået mega store guns eller sådan noget:p Men de er i den grad blevet pænere og stærkere.

Vi kender det næsten allesammen, at vi i dagene efter træning er ømme og stive i musklerne. På fagsprog kaldes det DOMS Delayed Onset Muscle Soreness. Simpelthen forsinket muskelømhed. Lige nu mærker jeg det stadig i hele underkroppen, på trods af at bentræning var i forgårs, og jeg holdt mig til overkroppen (som også er øm!) i går. Der er rigtig mange myter  omkring DOMS, hvorfor man får det og hvad man kan gøre for at dæmpe det. Den største myte er, at man kan forebygge DOMS ved at strække ud efter træning. Det hjælper ikke en hujende fis, med mindre man har kramper i musklerne – og der kan det gøre virkelig ondt at hive mere end let i muskulaturen. Udstrækning er udmærket – jeg gør det selv efter hver træning fordi jeg gerne vil beholde min smidighed. Men i forhold til DOMS gør det ingen forskel.

En ting der kan gøre en forskel i forhold til DOMS er kosttilskud med BCAA. Jeg skriver kan, fordi der mig bekendt (jeg har virkelig ledt) ikke findes nogle undersøgelser, som viser at BCAA (som er forgrenede aminosyrer) skulle være bedre end mad eller proteinpulver (som indeholder aminosyre). Læs om det her: http://news.bodylab.dk/artikler/2072-kan-tilskud-med-bcaa-reducere-muskelomhed Dog har jeg læst på blogs og i indlæg på diverse fora, at flere får betydeligt værre DOMS, hvis de ikke indtager BCAA i forbindelse med træning.

Jeg tænker, at jeg vil bestille noget BCAA med, næste gang jeg køber proteinpulver. For jeg synes ikke, at det er vanvittigt sjovt at gå som zebraen oppe på billedet, omend den er virkelig sød;) Og hvis det muligvis har en effekt, så prøver jeg gerne.

DOMS er ikke farligt, og man kan godt træne med dem (hvis blot musklen bare har  fået hvile nok). Man skal selvfølgelig lige mærke efter, at det blot er DOMS og at man ikke har skadet sig selv. For så skal man selvfølgelig ikke træne.

Noget andet, jeg synes hjælper er at holde sig i gang. Når jeg står op i dagene efter bendag, kan jeg næsten ikke rette mine ben ud. Og det sker også, hver gang jeg skal rejse mig fra en stol. Men når jeg er oppe og bevæger mig, gør det kun moderat ondt. Jeg tager mig ofte en powerwalk på de dage, og det lindrer altså betydeligt! Det samme synes jeg et langt varmt bad gør. Men det er jo ret subjektivt.

Så fik jeg endelig min roomie til at tage nogle billeder af mig, så jeg kan følge lidt med i, hvad der sker med min kære krop. Jeg var lidt overrasket over, at jeg faktisk ser meget harmonisk ud. Jeg synes ellers altid, at mine hofter og lår virker for store til min overkrop, når jeg kigger mig i spejlet. Men ikke længere, åbenbart. Jeg synes også, at min ryg er blevet bredere. Jeg har de der bitte bitte små lovehandles, og dem vil jeg gerne af med. Men mon ikke de ryger af sig selv på et tidspunkt.

Jeg er som sagt selv positivt overrasket. Men det er da stadig lidt af en overvindelse at skulle lægge sådan nogle billeder op.. Men jeg synes, at det hele er godt på vej. Man kan se antydningen af lidt muskelmasse på maven, taljen er blevet smallere, ryggen lidt bredere og numsen fyldigere. JA! Den har været fladere. Men nu er den da ikke helt pandekage længere! Yes!:D

Jeg tænker at tage billeder hver måned. Og så håber jeg at der vil være en forskel at se fra gang til gang.

Shortsene var forresten noget af det jeg købte fra Workoutshop. De er fra Purelime, og helt fantastiske. Jeg havde dem på på en powerwalk lige før, og aldrig før har jeg haft så komfortable trusser på. De bliver siddende, hvor man har sat dem, og det er godt nok rart! Jeg skal i hvert fald have flere, og også gerne noget mere fra deres seamless linje. Især sportstoppene er jeg lidt lun på..

Jeg har altid været slank og lidt ranglet. Så træningen har ikke fået en plads i mit liv, fordi jeg skal tabe mig. Jeg er 172 cm høj og vejer i skrivende stund 56 kg, og jeg er en str. 34-36 i tøj. Nej faktisk vil jeg gerne tage på og ændre på min kropssammensætning. Der skal noget mere muskelmasse på, og fedtprocenten skal lidt ned. I øjeblikket er jeg nok, hvad man vil kalde tyndfed, og det har været meget værre. På trods af min spinkle krop, har jeg i lang tid været ret æhm.. Blævret.. Og det er jo ikke dét, der er flot. I løbet af de sidste måneder har jeg dog kunnet se en ændring på min ryg, mine arme og min numse. Så det virker altså! Yes!

Man kan (meget groft) inddele kroppen i tre typer: 

Endomorphen vil have tendens til overvægt, et langsomt stofskifte, pæreform og vil have svært ved at tabe sig. Hun vil have medium til kraftige led og knogler og generelt tage sig robust ud.

Mesomorphen er i min optik heldig. Hun har let ved at opbygge muskler, taber let fedt og har en naturligt stærk krop. Hun har medium størrelse knogler og led, og vil se atletisk og sund ud.

Ectomorphen, det er mig. hun har svært ved at opbygge muskelmasse, har et højt og effektivt stofskifte, har lange ben og arme med små led, og vil se tynd g i nogle tilfælde ranglet ud.

Så jeg har selvfølgelig lidt af en udfordring. Min krop vil nemlig helt naturligt gerne brænde de kalorier af, som jeg skal bruge til mine muskler. Så der skal virkelig spises igennem. Og eftersom musklerne kun i lille grad responderer på træning, så skal der tung træning til. Derfor har jeg droppet Stram op-holdene i Fitness World, og har i stedet sneget mig over til mændene i frivægtsområdet. Det er lidt skræmmende, når der står en gut på 120 kg ved siden af, som ser ud som om han godt kunne bruge mig som håndvægt. Men jeg vælger at tro på, at de enten ikke lægger særligt meget mærke til mig, eller synes det er sejt, at jeg gør noget ved det.

Her er et billede af mit udgangspunkt. Det er godt nok nogle år gammelt, men det passer meget godt med, hvordan jeg så ud, da jeg begyndte at træne.