Min træningsuge uge 32

Bedre sent end aldrig. Her er planen for denne uge

Mandag: Styrketræning – ben, baller, mave og lænd.

Tirsdag: Fri (ordner flytterod)

Onsdag: Styrketræning – arme, skuldre, bryst og øvre ryg + stepfit intro.

Torsdag: Fri (mere flytterod)

Fredag: Styrketræning – ben, baller, mave, lænd.

Lørdag: (Fri, skal til fødselsdag og har været til fest aftenen inden)

Søndag: Styrketræning – arme, skuldre, bryst og øvre ryg.

Så i alt 5 træningspas på en uge. Det er jo helt fint. Men jeg kan godt mærke, at jeg er træt af at være nødt til at have 3 fridage.. Men faktum er, at ting skal flyttes, sorteres og ryddes op. Og selvom det alt i alt ville tage kun 2½ time at gå ned i centeret, træne, bade og så gå hjem igen, så skal min energi og mit fokus bare være et andet sted. Sådan er det jo bare nogle gange:)

Min træningsuge

Sidste Søndag lagde jeg jo en plan for den kommende uge, og jeg har nogenlunde overholdt den.

Mandag:

Mandag var ikke nogen voldsomt god dag.. Jeg var bare sur og træt. Desuden glemte jeg mine handsker, og det betød at jeg ikke kunne løfte så meget med hænderne. Jeg har nogle ret sarte, små hænder, som gør nas, bare jeg tænker på at løfte en håndvægt over 10 kg uden handsker. Men jeg fik da lavet lidt:

30 minutters morgenpowerwalk + Styrketræning:

  • Smith machine sumo squats 20kgx8x4 (meget dybe squats med stor afstand mellem fødderne. Går seriøst godt i baller og inderlår!)
  • Dumbbell benchpress 10kgx12x4
  • Delfinen 8×6 (en rygøvelse, som jeg nok skal forklare nærmere. Og det er altså min kæreste, der har døbt den!)

Tirsdag:

Træning sammen med en ny veninde. Hun lærte mig nogle nye arm- og skulderøvelser, og jeg kunne næsten ikke løfte armene bagefter:

  • Upright barbell rows 7kgx12x3
  • Standing shoulderpresses 6kgx12x3
  • Front raises 5kgx12x3
  • Side lateral raises 5kgx12x3
  • Dumbbell curls 6kgx12x3 superset push ups
  • Cable hammer curls 10kgx12x3 superset Tricep pushdowns 17,5kgx12x3

Onsdag:

Stepfit Intro. Jeg overraskede mig selv ved godt at kunne lave koreografierne sådan nogenlunde. Og så blev jeg nærmest ikke forpustet, selvom jeg gav den okay gas. Jeg håber, det kan give lidt mere, når jeg bare kan gå til den og ikke tænke så meget over bevægelserne. Men der blev i hvert fald svedt igennem, og jeg var rød som en tomat bagefter!

Torsdag:

Fridag. Jeg havde en meget træt krop, og skulle arbejde. Så jeg besluttede mig for at lade min krop få fred.

Fredag:

Styrketræning:

  • Delfinen 5kgx12x3
  • Smith machine sumo squats 20kgx10x3
  • Smith machine static lunges  10kgx10x3
  • Glute bridges 15kgx10x3
  • benpres 100kgx10x4 (jeg var MEGET træt i benene, og kunne simpelthen ikke løfte mere.)

Lørdag:

Pilates+styrketræning

Det der pilates gik ret godt. Det var svært, og jeg blev helt udmattet. Men det gav også bare en del på nogle helt andre fronter end styrketræningen. SÅ det er vist et meget godt supplement.

Styrke:

  • Side lateral raises 5kgx12x3
  • Standing shoulderpress 6kgx12x3
  • Front raises 5 kgx12x3
  • Dumbbell bench press 12kgx10x2, 8×1, 7×1. (Jeg var jævnt træt i armeren lige her:p)
  • Upright rows 10kgx12x3
  • Excentric pullups 8×3
  • Tricep pushdowns 16kgx12x1 12,5kgx12x1 10kgx12x1 (Igen meget træt!)
  • Cable curls 10kgx12x3

Søndag:

Rulleskøjteløb. Jeg har ikke været afsted endnu. Men det skal jeg, så snart min kæreste kommer hjem fra sin træning. Jeg er jævnt øm i kroppen, så jeg er glad for, at jeg ikke skal løfte tunge ting i dag.

Alt i alt en god uge, hvor jeg nåede mere styrke, end jeg havde planlagt, men ikke fik gjort så meget ved de der powerwalks. Jeg synes, det er en pest i denne varme! Men jeg vil blive ved med at gøre det i hvert fald en gang ugentligt, og se om det så ikke kan blive en vane, og så trappe det op.

Dette her betyder desuden, at jeg har været i centeret 5 gange på en uge. Det er aldrig sket før! Det hele må ligge i planlægningen – failing to plan is planning to fail!. Så jeg tror lige, jeg vil sætte mig og planlægge næste uges træning også!

Blomkålsmos

IMAG0362Jeg har en ret stor kærlighed til kartoffelmos. Sådan med masser af smør, hvidløg, bacon og stegte løg. Men det er jo ikke just sundt, og bestemt ikke noget jeg får til hverdag. Men mos er jo godt, så jeg kastede mig ud i at mose et blomkålshoved. Og det smagte absolut vidunderligt. Man skal bruge:

  • Et blomkålshoved
  • Olivenolie
  • salt, peber, muskat
  • Mælk

Jeg bagte blomkålen, da jeg ikke ville have den helt vandet og smattet. Jeg laver altid min kartoffelmos med bagte kartofler. Det giver en lidt anden og meget bedre smag, og man kan bedre tilsætte mere væske, som giver smag – så jeg tænkte, at det samme må gælde for blomkål. Smør blomkålen med lidt olie og giv den et godt drys salt og peber. Bag den i 45 minutter ved 200 grader. Den må gerne blive lidt brun.

Herefter moses den ud i en skål med en sjat olivenolie og mælk til konsistensen er som man foretrækker. Og smages så til med salt, peber og muskat. Jeg gav den også en tur med stavblenderen, og det blev den rigtig lækkert luftig af.

 

Træning i går

Gid det var så let;)

Indtil videre har jeg slet ikke holdt min plan for denne uges træning. Dog har jeg bare byttet lidt rundt og tilføjet en ekstra dag med styrketræning. Jeg fil lyst til at gå tilbage til et splitprogram, så jeg har omarrangeret lidt.

I går trænede jeg skuldre, triceps og biceps

  • Upright barbell rows 7kgx12x3
  • Standing shoulderpresses 6kgx12x3
  • Front raises 5kgx12x3
  • Side lateral raises 5kgx12x3
  • Dumbbell curls 6kgx12x3 superset push ups
  • Cable hammer curls 10kgx12x3 superset Tricep pushdowns 17,5kgx12x3

Jeg trænede sammen med en veninde, som viste mig en masse øvelser, som jeg ikke har brugt før. Og det BED virkelig rigtig godt alle de rigtige steder. Jeg tænker at tage curls fra og så lave excentric pull ups i stedet for, for at få det øverste af ryggen med også.

Jeg forsøgte mig også med lavere vægt og flere øvelser. Og det føltes egentlig godt. Normalt syrer mine muskler ikke rigtigt. De holder bare op med at virke, så at sige. Men denne gang brændte og syrede det virkelig. Så det vil jeg forsøge mig lidt mere med, og se hvordan det føles henad vejen.

IMAG0363 (1)Dagens aftensmad: En blandet salat med Kylling, hvedekerne, spinat og mozzarella, tomat, ananas, rucola- og romainesalat, tomat, agurk, ærter og pesto. Dejlig!

 

En sund(ere) dessert

IMAG0360

 

En lidt sundere snack. De består i al sin enkelthed af:

  • En banan i skiver
  • Peanutbutter efter smag
  • Chokolade 85% kakao

Smelt chokoladen og skær bananen i skiver. Smør hver anden skive med peanutbutter, og læg skiverne sammen som små sandwiches. Smør dem så med chokoladen og lad den stivne. Smid dem i fryseren i et par timer, og så er de klar:)