Om at holde motivationen

At holde motivationen må næsten være det aller sværeste ved at træne – meget sværere end at løfte en tung vægt eller at overleve en holdtime i cettlecross. Jeg meldte mig ind i  Fitness World midt i Januar (da kunne man spare oprettelsesgebyret, så det var ikke et nytårfortsæt;), og på det tidspunkt var der proppet. Man kunne lede længe efter et skab i omklædningsrummet, og man skulle nærmest sparke sig frem på holdene og ved vægtene.

Nu i slutningen af April, kan jeg få lige det skab jeg vil, for der er ikke ret mange i omklædningen. Og jeg skal aldrig vente på vægtene eller maskinerne. Folk er simpelthen væk. Og jeg gætter på, at deres motivation er forsvundet. Jeg kan også selv somme tider høre den lille stemme i baghovedet “Kunne det ikke være dejligt at blive hjemme under dynen…..?” Og jo, nogle dage vil jeg hellere slappe af med dynen. Men det er sjældent, jeg giver efter.

Jeg er helt og aldeles enig!

Men jeg skriver dette her indlæg nu, fordi jeg i sidste uge har haft det svært med motivationen. Jeg nåede kun at træne to gange, og jeg vil altså gerne nå fire gange som minimum. Den ene dag gaaaaad jeg simpelthen ikke. Så jeg tog en veninden under armen, spiste is og sludrede i stedet for. Og det tilgav jeg mig selv for. I Fredags havde jeg ikke så meget energi, og jeg havde 3½ times stående koncert at skulle til om aftenen. Så jeg valgte en lur over træningen. Og det tilgav jeg mig selv for. Det er vigtigt ikke at blive vred på sig selv, når man fejler. Man skal huske at holde på den gode stemning omkring sig selv og sin træning – det er jo ikke spor rart, hvis man konstant skælder ud på sig selv. Og hver dag er en ny dag, og hver uge er en ny uge. Og om en times tid vil jeg tage ned og starte ugen med en træning, og minde mig selv om, hvorfor jeg gør det og hvorfor jeg elsker det!

Hvis jeg på nogen måde kan komme til at se sådan her ud, så gør jeg det gerne!