En blog? Om træning??

En blog? Om træning??

Tænk at jeg nogensinde skulle oprette sådan en..

Først og fremmest er denne her blog bare til mig selv. Jeg kan godt lide at sidde og nørkle med den slags, og skal jo også have et sted at holde styr på min fremgang. Og så bliver det sådan her. Og skulle nogen have lyst til at kigge med, så skal de da være velkomne. Men en lille disclaimer må være, at jeg ikke har nogen som helst særlig baggrund for at skrive om træning og kost. Jeg ved kun det, jeg selv læser mig frem til og prøver af på mig selv.

Grunden til, at jeg ikke havde forestillet mig, at jeg skulle få lyst til at oprette denne blog er, at jeg ikke havde troet, at jeg skulle have lyst til at begynde at træne. Jeg har altid ment, at motion ikke var noget for mig, og at det sikkert heller ikke virkede på mig. Og fra alle idrætstimerne gennem folkeskolen og gymnasiet kunne jeg konkludere, at jeg bare blev træt og gnaven af det. Dog har jeg i mine teenageår redet en hel del – både dressur og ridebanespringning, så jeg har ikke siddet helt stille. Men der er alligevel snart gået 6 år siden da, og i August 2012 besluttede jeg mig for, at jeg ikke gad at blive forpustet af at løbe efter bussen længere. Og at jeg ikke længere ville nøjes med at gå og drømme om drømmekroppen. Så jeg begyndte at løbe. Det gik okay, og jeg kunne se fremskridt. Dog langsomt. Men når man ikke har nogen grundform og aldrig har været i god kondition, så tager ting tid. Men så gad jeg bare ikke alt det sne og kulde længere, og holder pause med løb udenfor, til temperaturen rammer 10 grader (så, nu har jeg skrevet det, nu skal jeg!).  Jeg har ikke løbet udendørs siden juleaftensdag 2012. Men jeg besluttede mig for at melde mig ind i et fitnesscenter i stedet for. I starten løb jeg bare på løbebåndet. så meldte jeg mig til et par holdtimer- Og det var der, jeg blev lidt fascineret af de der små håndvægte. Efter halvanden måned på den måde, gik jeg så på opdagelse i resten af centeret og fik kigget lidt mere på de der vægte. Nu har jeg så også løftet rundt på dem i to måneder, og er ved at blive bidt af det. Og det er det, denne her blog kommer til at handle om – at gå fra at være totalt clueless med en meget muskelfattig krop, til at få den der drømmekrop med den gode røv;p

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En blog? Om træning??