Dagens træning

DOMS

Vi kender det næsten allesammen, at vi i dagene efter træning er ømme og stive i musklerne. På fagsprog kaldes det DOMS Delayed Onset Muscle Soreness. Simpelthen forsinket muskelømhed. Lige nu mærker jeg det stadig i hele underkroppen, på trods af at bentræning var i forgårs, og jeg holdt mig til overkroppen (som også er øm!) i går. Der er rigtig mange myter  omkring DOMS, hvorfor man får det og hvad man kan gøre for at dæmpe det. Den største myte er, at man kan forebygge DOMS ved at strække ud efter træning. Det hjælper ikke en hujende fis, med mindre man har kramper i musklerne – og der kan det gøre virkelig ondt at hive mere end let i muskulaturen. Udstrækning er udmærket – jeg gør det selv efter hver træning fordi jeg gerne vil beholde min smidighed. Men i forhold til DOMS gør det ingen forskel.

En ting der kan gøre en forskel i forhold til DOMS er kosttilskud med BCAA. Jeg skriver kan, fordi der mig bekendt (jeg har virkelig ledt) ikke findes nogle undersøgelser, som viser at BCAA (som er forgrenede aminosyrer) skulle være bedre end mad eller proteinpulver (som indeholder aminosyre). Læs om det her: http://news.bodylab.dk/artikler/2072-kan-tilskud-med-bcaa-reducere-muskelomhed Dog har jeg læst på blogs og i indlæg på diverse fora, at flere får betydeligt værre DOMS, hvis de ikke indtager BCAA i forbindelse med træning.

Jeg tænker, at jeg vil bestille noget BCAA med, næste gang jeg køber proteinpulver. For jeg synes ikke, at det er vanvittigt sjovt at gå som zebraen oppe på billedet, omend den er virkelig sød;) Og hvis det muligvis har en effekt, så prøver jeg gerne.

DOMS er ikke farligt, og man kan godt træne med dem (hvis blot musklen bare har  fået hvile nok). Man skal selvfølgelig lige mærke efter, at det blot er DOMS og at man ikke har skadet sig selv. For så skal man selvfølgelig ikke træne.

Noget andet, jeg synes hjælper er at holde sig i gang. Når jeg står op i dagene efter bendag, kan jeg næsten ikke rette mine ben ud. Og det sker også, hver gang jeg skal rejse mig fra en stol. Men når jeg er oppe og bevæger mig, gør det kun moderat ondt. Jeg tager mig ofte en powerwalk på de dage, og det lindrer altså betydeligt! Det samme synes jeg et langt varmt bad gør. Men det er jo ret subjektivt.

2

  • Michelle

    Ellers har jeg også hørt, at hvis man drikker/spiser ingefær både inden og efter træning, skulle det hjælpe på ømme muskler. Jeg har ikke rigtig selv prøvet det, men synes at te med frisk ingefær smager rigtig godt, så det kunne da være man skulle prøve. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maiken

    Det lyder spændende. Det må jeg prøve. Tak for tippet:) Og ja, det smager bestemt ikke dårligt – jeg kan godt lide det med lidt citron i.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dagens træning