I'm back

Zombies Run

I dag har jeg afprøvet en ny løbe app. Zombies Run hedder den, og jeg er ret hooked på konceptet. Man får nemlig en historie, mens man løber.

Man dumper ned i en verden efter apokalypsen og bliver i løbet af den første tur tildelt navnet Runner 5. Der er kun ganske få mennesker tilbage på en lille, beskyttet base. Resten er zombieland og dødsensfarligt at bevæge sig igennem. Man styrter ned med et fly midt i zombiernes område, og skal finde hjem til basen. Imens man løber, bliver man talt til over “radioen”, og får hele historien. Der bliver ikke talt hele tiden, og der er mulighed for at høre musik i mellem talestykkerne. Undervejs samler man forskellige objekter op – tøj, medicin, våben osv. Man kan slå Zombie chase mode til. Det er intervaltræning, hvor man så en gang i mellem bliver jagtet af zombierne i historien. Man er nødt til at løbe hurtigere, for at de ikke indhenter en, så man er nødt til at smide sine indsamlede ting for at distrahere dem.

Undervejs indsamler man noget som gør, at man i appen kan bygge beboelsesbasen op, så der kan komme flere mennesker til og højere sikkerhed. Så det er faktisk et lille simulationsspil, hvor man er nødt til at løbe for at kunne spille det (og for at få næste del af historien ikke mindst!).

Det hele er delt op i indtil videre to sæsoner med et stort antal misioner i hver. Man kan også tilkøbe ekstra misioner. Appen koster 24 kr eller sådan noget, og jeg synes klart, den er det værd. Jeg luntede rundt ude i Rylunden  (afbrudt af crazy spurt) i næsten en time, og kedede mig ikke et øjeblik. Og jeg synes ellers at løb er SÅ kedeligt! Så jeg er fan, og kan næsten ikke vente, til jeg kan komme afsted igen.

Man kan læse mere om det her: https://www.zombiesrungame.com/, og købe det i google play, og hvad det tilsvarende nu hedder til Iphone. Jeg kan klart anbefale det til alle, for det fungerer ved alle hastigheder!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

I'm back